Digitale værktøjer som har været anvendt

Her et indlæg om de værktøjer der har været anvendt i løbet af modulet.

Det har været en læring proces hvor jeg har lært meget at det vi har delt i gruppen, men også at se hvordan andre har gjort.

Det bliver opdateret som kalenderen bliver undersøgt lidt nærmere. Min tanke er at jeg skriver hvad jeg synes om den teknologi der er beskrevet (personlige refleksion)

Undervisningsgang 1:
- G-mail og Blogs: Oprette en blog, som refleksions værktøj. Oprette en G-mail / google konto således der er muligt at anvende deres online værktøjer fx. google docs til deling.

Undervisningsgang 2:
- digitale teknologiske modeller, TPCK, e-didaktiske overvejelsesmodel etc.

Undervisningsgang 3:
- Adobe Connect:
- Zoom:
- Padlet:
- Thinglink:

Undervisningsgang 4
- Flipped learning model
- Videomateriale

Undervisningsgang 5:
- Microsoft Forms
- Google Analyse

Undervisningsgang 6:
- LMS: Læringsplatforme (Itslearning, Mircosoft Teams, Moodle, G-suite)
- PechaKucha: En bestemt måde at lave en undervisningspræsentaion på. 20 slides på hver 20 sekunder. Stiller krav til indhold og udformning
Refleksion: Har ikke prøvet denne produktionsmetoden endnu. Jeg har ikke fået indsigt i hvorfor det skal have denne udformning, hvad er det som gør det så specielt og godt

Undervisningsgang 7:
- nearpod: En elektronisk opslagstavle med mulighed for at rate og sortere de opslag som elever/kursister har skrevet. Det er mulig at have planlagt flere opslag, således at det skal anvendes online realtime med eleverne.
Refleksion: har ikke selv stiftet bekendskab med den endnu, men vil helt sikkert se det an, da jeg ser anvendelsesmuligheder i denne slags opsamling/evaluering. Det kan både anvendes i et teorilokale med PC, værksted på mobil, eller hjemmefra via online

1. vejledning

Vejledningsnoter del 1

Dette er et skriv om en løbende proces og en ikke afgrænset problemstilling. Det er opdelt efter de 4 hovedpunkter vist i videoen "Modulopgave F2020.mp4" fra KP's Intrapol dateret 1. april 2020 af H. Søgaard.

Introduktion (kontekst og udfordring)

Der er et ønske fra min team/ledelse at undersøge hvordan man kan opbygge undervisningsmateriale til lektioner hvor der ikke er en underviser til stede fysisk i undervisnings rummet. Selve undervisningen skal foregår på skolens matrikel, men må også gerne kunne foregå hjemmefra. Det drejer sig ikke om en hel undervisningsdag, men 1-2 lektioner undervisningsmaterialet skal kunne understøtte.

En anden udfording jeg har med er at jeg ønsker at kunne anvende mere tid til de elever som reel set har brug for hjælp (den svage elev), så hvis undervisningsmaterialet er tilgængeligt kan elever se og gense det hvis de er i tvivl. (Dette er dog et helt andet fokus end det førnævnte).

Min Læringsteoretiske problemstilling:

- undersøge hvordan og hvilke parametre man skal have på plads når/hvis man skal udarbejde undervisningsmateriale til lærerløs undervisnings. Altså undervisning uden der er en lærer tilstede.

Jeg har haft svært ved at finde det korrekte fokus i denne Corona tid, eftersom alt undevisning er blevet online og delvist amputeret fra dets oprindelige tilstand. Det man troede man skulle anvende i sin undervisning har man skulle lave om på, da relationer lære-elev eller elev-elev ikke er og har været muligt.

Mit fokus var fra starten, om jeg kunne opstille undervisningsmateriale til elever som skulle kunne anvendes uden der var indblanding fra en lærer side af, og grundtanken var at eleverne skulle kunne lave det alene. Det var før corona og skolerne blev lukkede ned. I den efterfølgende tid har vi haft gennemgået forskellige emner på undervisnings gangene, og jeg er blevet mere bevidst om hvilke muligheder eleverne har/kan anvende for at kommuniker med hinanden. Der er blevet rykket nogle grænse for hvad der før tænktes umuligt til nu at være hverdag for en EUD elev (med fordele og ulemper).

Mit fokus på problem stillingen er fortsat at kunne udarbejde undervisningsmateriale som elever skal kunne lave uden at der er en faglærer til rådighed. Men med udviklingen og introduceringen af fjernundervisning under corona, give det ikke mening i min undervisningspraksis at eleven skal sidde med problemer og opgaver 100% alene (baseret på mit læringssyn).

Læringssyn:

Elever lærer i samarbejde med hinanden og deres omverden, på godt og ondt. Der er i praksisfællesskaber
Hvordan den skal forklare hvis det er et direkte online forløb (uden at elever ser hinanden) eller om det kræver interaktioner (videokonference/chat mv)? Mit læringssyn er forskellig alt efter hvilket produkt der skal anvendes.
Personligt mener jeg at det er sundt at lave fejl og tale højt om dem. Så tør man mere og lærer derved mere, både af sine egne og andres fejl (10 principper i vurdering for læring, (Feedback og vurdering for læing, Wille et al, 2014), samt D. Williams tilgang beskrevet i Løbende formativ læring.
Men disse tilgange har jeg svært ved at se omskolet til e-learning, såfremt der ikke er interaktioner mellem eleverne og læren imellem.

Didaktiske model:

Oprindeligt havde jeg taget fat på den e-didaktiske overvejelssmodel og prøve at beskrive forskellige processer jeg forventede før  og under undervisningen. Men som tidligere beskrevet blev alt UV materiale ikke anvendt pga. 1 elev omgik hele det online materiale der lå tilgængeligt idet han havde printet opgave teksten ud til alle de andre elever :-(. Efterfølgende har materialer været anvendt til andre elever, men jeg har ikke fået respons på dette endnu.

Selve tankegangen bag den e-didaktiske overvejelsesmodel matcher dog ikke 100% den tilgang jeg har med undervisningen, da det er baseret på online undervisning og ikke klasse undervisning. Og efter den undervisnings vi har modtaget gennem KP online undervisning, tror jeg mere at mit undervisnings materiale matcher Flipped-Learnings modellen baseret på de 6 trin mv.
Jeg har ikke 100% forstået hvordan TPCK modellen skal anvendes i undervisningspraksis, så derfor har jeg ikke set nærmere på denne.

Teknologi

Det undervisningsmateriale jeg har udarbejdet er bl.a. en powerpoint præsentation med lyd på af indholds materiale; introduktions videoer af hjælpe værktøjer, samt oplysninger til opgaven i både tekst og lyd format.
Det hele er samlet et sted i vores læringsplatform Itslearning. Alle videoer og lydklip er integreret i sitet og opsat på en så brugervenlig måde det er muligt.

Spørgsmål til selve vejledningen

- Skal jeg lave nyt produkt da jeg mener flipped-learning modellen passer bedre til min/vores undervisningspraksis, eller skal jeg tage en som en proces evaluering af modulet og forklare det til eksamen? Det er jo to forskellige tilgange at have til emnet

Dag 5: Digital dannelse til myndighed og demokrati

Spørgsmål 1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele
taget og specifikt i undervisnings sektoren, ifølge teksten?
Politisk er der anbefalet at der skal indføres obligatorisk informatik i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, samt tilføres flere midler til udviklingen af digitale kompetencer.
Den obligatoriske undervisning skal dog ikke stå alene, da der også skal være fokus på de tekniske kompetencer

- hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres
institution/skole/virksomhed.

Der er ikke sat fokus på nogen specifik indsatsområder, andet end hvor anvend IT hvor det giver mening.
Anvendelse af en læringplatform (Itslearning) der danner grundlag for alt undervisning og dokumentation. Der er adgang alle døgnets timer, hvor og hvornår eleven vil gennem PC, bærbar eller smartphone. Alle undervisningsmateriale er digitalt, og er "up-to-date" 24-7.
Tegningsdelen for tømrerfaget er rykke fra målfaste håndtegninger til 2D/3D modellering på computer. Elever/lærer har mulighed via 3D tegneprogrammer at visuelt fremstille ting der ikke var mulig før.


Spørgsmål 2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring
digitalisering og uddannelse?
At den digitale udvikling har fordele og ulemper, nogen som vi ikke har været klar over før efter vi er påbegyndt udviklingen.

At præsentenere nogle af de initiativer der ligger til grund for et projekt kaldet Digital (Ud) dannelse i grundskolen og ungdomsuddannelser for at belyse udforingerne ved ikke at være digital myndig.

At belyse de ændringer de digitale udfordringer og muligheder giver samfundet og virksomheder, som kan give os mere frihed samtidig med at sjæle den fra os.

Spørgsmål 3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- brugerne?
- et enkelte menneske?
- den måde vi er sammen på som mennesker?
- samfundet?
- Inden for uddannelses verdenen?
- myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

Den enkelte bruger skal have viden om det digitale samfund, er man et individ eller et produkt, eller begge dele samtidig?
Man ser ikke en anden person som et menneske man taler med, når man skriver sammen digital, derfor er sprogbrug og sprogvalg anderledes end hvis man er ansigt til ansigt. De er "nemmere" at følge flertallet end selv at tage stilling, fx. fake news. Viden er spredt til hele verden og ikke kun de personer som man faktiske har delt det med, da platformen man anvender er international fx snapchat.


Spørgsmål 4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretnings modeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
Hvis noget er gratis, så er du produktet og ikke kunden.  Der udvikles adfærdsstyrende informationsindsamling, således at der er muligt at forslå elementer før du selv ved du har behov for det. Det kan resultere i adfærdskontrollere systemer, men hvem bestemmer rammerne og regler for dette system: Brugeren, staten eller producenten.

Spørgsmål 5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /
myndiggørelse . Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital
myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Det skal ikke komme ovenfra, fra politisk side af. Det skal udarbejdes i samarbejde mellem forskere, elever, forældre, lærer og pædagoger. 
Det er samspillet mellem disse aktører der skal tages udgangspunkt i. Det er deres faglighed, viden og erfaringsgrundlag der bedst danner grundlag for den demokratiske proces.

"Dannelse til demokrati fordrer også en demokratisk tilgang til uddannelse, og digital dannelse bør være dannelse til (digital) myndighed, selvbestemmelse og frihed."

Citat s. 82, UP, Unge Pædagoger nr. 2, 2018.

I selve undervisningslokalet, skal eleverne lærer at være kritiske og stille spørgsmål ved de oplysninger de finder/anvender, samt hvis de ligger noget tilgængelig om sig selv og andre.

Spørgsmål 6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske
designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du
kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
- Jeg har fået anvist en portal med en masse undervisningsmateriale. Det kan være svært at skulle starte fra bunden af med opbygning af undervisningsindhold og afgrænsninger, men med afsæt i de værktøjer og vejledninger der er på emu.dk om digitalisering mm. bør det være nemmere at få det i talesat på et lærermøde på min adresse.
- Jeg har svær ved at se hvordan selve uddannelsens af eleverne i digital myndiggørelse skal passe ind på hovedforløbselever med meget fokus på "faget", men selve anvendelsen og ens digitale fodspor vil være emner som er nemmere at relatere sig til. Det er en internesandt tilgang at inddrage begrebet digital myndighed i sine didaktiske overvejelser, da vi anvender informationssøgning daglig i undervisningen. Så der kom et par ekstra briller i min planlægningskuffert.
- For at selve begrevet digital dannelse bliver mere synligt for eleverne, skal det nok være mere specifikt på skemaet; at de er kildekritiske; at de ved hvor de har deres informationer om.
Jeg ville forvente at alle der ikke var digitale myndige og ikke var klar over hvordan man efterlader sig spor alle steder (internettet), vil være positivt overrasket over at blive uddannet i det. Det bør være noget som alle elever kom ignnem løbnede, da det ikke er nok kun at blive det 1. gang, men hvordan og hvornår det kommer på skemaet bliver spændende at se.

FLIP-model og videomateriale

Dagens program stod i videoen tegn.

Vi skulle individuelt udarbejde en lille videoproduktion der skulle kunne indgår i FLIP modellens fase 2. Tilhørende skulle der udarbejdes en række spørgsmål der lagde op til refleksion over det emne der var præsenteret.

Jeg valgte at arbejde videre med det materialer jeg anvendte i min eksperimentperiode. Det blev ikke til hele oplægget, men en enkelt del af det.

Jeg har ialt video materiale svarende til 25 minutter, fordelt på 3 videoer hvoraf den længste er på 14½ minut.

Jeg har taget udgangs punkt i en vidoe der ligger i genren: Instruktion /vejledning, og har anvendt Screencast-O-Matic til at tale ind over en powerpoint præsentation Selve videon er uploaded på Youtube og kan ses her.

Jeg har tidligere udarbejde spørgeskemaer i vores LMS (Itslearning) og i Office365 forms, men har valgt at anvende Google Analyser for at prøve noget nyt. Det har dog aldrig været med integreret videoer, men billeder. Der er efter min mening ikke den store forskel mellem Office365 Forms og Goggle Analyser.


Jeg er i tvivl om hvordan man skal formulere sine spørgsmål, om hvor konkrete de skal være - men det kommer sikkert an på ens materiale. Mit skema kan ses nedenfor

Eksperiment periode 1

Min eksperiment periode er nu overstået...

Tidsmæssigt var det en hård proces at komme igennem denne eksperiment periode. Jeg har fået optaget lyd på eksisterende powerpoint præsentationer, skulle udarbejde nye præsentationer, og lave om på eksisterende opgaver, samt kortlægge alle de mål og forudsætninger der høre med til den e-didaktiske model.
Men det har været lærerig og grænseoverskidende proces, da det har været første gang jeg har udarbejdet videomateriale til elever.
Grundet ned lukningen af skolen pga. Corona, har jeg ikke fået evalueret forløbet med eleverne (skulle have været gjort torsdag den 12/3). Jeg har kun mine egne observationer fra afprøvnings dagen, samt dialog med eleverne undervejs.

Idegrundlag og resultater

Min overordet ide var at jeg skulle udvikle noget undervisningsmateriale som skulle anvendes af elever på 2. hovedforløb for tømrerne. Det er repetition af matematik, fra grundforløb.

Jeg har anvendt den e-didaktisk model som understøttende værktøj, og hjælpemiddel.

Jeg påbegyndte med at kortlægge de læringmål som jeg ønskede, samt hvilke forudsætninger der var behov for mig som underviser og eleverne.

Forløbet jeg skulle udvikle skulle anvendes hen over 2-3 timer(3-4 lektioner), på samme dag.

Jeg valgte at anvende vores LMS (Itslearning) som udgangspunkt for selve sessionen. Målet var at hver enkelt elev selvstændig skulle kunne grænske det materiale som var lagt tilgængeligt og såfremt de havde problemet skulle de spørge hinanden til hjælp - men udgangspunkt i de hjæpe-værktøjer og links der var anbefalet.

Resultat gik desværre ikke som forventet. Jeg vidste på forhånd at det måske ville være op af bakke, da selve emnet er matematik - og ikke er at foretrække for de fleste - da de helt generelt ikke kan se anvendeligheden af det i deres uddannelsesforløb eller hverdag.
Men det hele blev delvist ødelagt, da en enkelt elev printet den opgave ud til hele klassen - og derved kunne jeg efter 1½ time konstatere at der kun var 2 (ud af 17) elever som havde gennemlæst hele opgavebeskrivelsen. Dvs. de have ikke gennemlæst eller set det materiale som der var lagt op til hele undervisningen.

Jeg har tidligere kørt undervisningen i et almindeligt klasserum med tavlepræsentation, og har deraf fået et generelt overblik over hvilke udfordringer elevere støder på, og derigennem formået at laver understøttende materiale hertil.
Måden jeg har lagt alt materialer tilgængeligt på, har gjort at jeg ikke kan se hvem og hvor meget det blevet anvendt. Jeg tænkte meget i den visuelle præsentation som en helhed, frem for enestående segmenter.  Men dette bliver formentlig lavet anderledes til næste gang. Jeg vurdere at det rart at se om hvem og hvor langt tid der bliver anvendt på ens ressourcer og om de faktisk har gennemlæst opgavebeskrivelsen.

Digital parathed - Den klasse som jeg afprøvet mig forløb på, er en klasse med voksen elever (EUV'er), så deres tilgang til den digitale verden var for nogen afvisende og andre (årh... nu noget mere af den slags)

Der var enkelte elementer som jeg ikke havde forudset i mine forudsætningsgennemgang, som jeg har noteret mig. Jeg havde fremlagt dagen med, at det var hensigten at eleverne skulle dele deres resultater på en padlet, hvorefter de kunne se om deres resultat var korrekt eller ej.
Denne funktion blev da overhovedet ikke anvendt, måske også fordi af "matematikken" skulle overståes. Eleverne lagde deres opslag op, og kiggede overhovedet ikke på hvad andre havde skrevet. Elever havde heller ikke mulighed for at redigere i deres opslag, efter de havde lukke deres browser, så der kom flere meget ens opslag fra samme elever. Så jeg vil overveje om denne deling er det korrekte. Det samlet resultat kan ses nedenfor.

Patlet & Thinglink

Dagens fælles blog indlæg fra gruppe 8, hvor der er blevet arbejdet med Padlet og Thinglink.

Vi valgte i vores arbejdsproces kun at arbejde med Padletten,da vi ikke var i fysisk samme lokale.
I padlet er der mulighed for at flere kan redigere og indskrive indlæg, så det er et meget interaktiv platform.
I Thinglink fik vi ikke set om samme mulighed var til stede, og der ved var der kun en som kunne tilføje og redigere indholdet, hvilket gjorde processen lidt bevægelig.
 Thinglink er derimod et meget visuelt værktøj til allerede udarbejde materiale.

Eksperimentperiode 1: Hvilke værktøjer...

TPACK, Didaktik 2.0, E-didaktiske overvejelsesmodel & Flipped Learning...

What to do? What to choose?

Vi har i vores gruppe ikke valg at fastlægge os på en bestemt model, men vi vil hver især arbejde mere specifikt på hver vores fagretning. Det er kun Theis som har direkte elevrelateret undervisning, vi har andre elever der skal til eksamen eller svendeprøver.

Theis (Kok) vil afprøve en kombination af TPACK og flipped learning af en mindre forløb på en dags undervisning, introduktionvideoer til teknikker der skal anvendes i praktik. Vil illustrere sin didaktik vha. TPaCK modellen.

Søren (VVS) vil udarbejde undervisnings videoer (instruktioner) til digital tegning.

Thomas (handel og økonomi) arbejde allerede på et eksisterende e-learningsforløb, der tager udgangspunkt i den e-didaktiske overvejelses model i handel, mht. differentiering mellem sælgere og reservedel da de har forskellige indgangs vinkler.

Undertegnet (tømrer) vil afprøve et e-learningsforløb på 1-2 lektioners varrighed, der tager udgangspunkt i online gruppearbejde med video instrukser og digital opsamling. Vil anvende den e-didaktiske overvejelsesmodel som inspirationsmateriale.

Hvis intet lykkes, kan man analysere et allerede eksisterende forløb, om hvordan det kan tilpasses en af de 4 modeller.