Dag 5: Digital dannelse til myndighed og demokrati

Spørgsmål 1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele
taget og specifikt i undervisnings sektoren, ifølge teksten?
Politisk er der anbefalet at der skal indføres obligatorisk informatik i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, samt tilføres flere midler til udviklingen af digitale kompetencer.
Den obligatoriske undervisning skal dog ikke stå alene, da der også skal være fokus på de tekniske kompetencer

- hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres
institution/skole/virksomhed.

Der er ikke sat fokus på nogen specifik indsatsområder, andet end hvor anvend IT hvor det giver mening.
Anvendelse af en læringplatform (Itslearning) der danner grundlag for alt undervisning og dokumentation. Der er adgang alle døgnets timer, hvor og hvornår eleven vil gennem PC, bærbar eller smartphone. Alle undervisningsmateriale er digitalt, og er "up-to-date" 24-7.
Tegningsdelen for tømrerfaget er rykke fra målfaste håndtegninger til 2D/3D modellering på computer. Elever/lærer har mulighed via 3D tegneprogrammer at visuelt fremstille ting der ikke var mulig før.


Spørgsmål 2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring
digitalisering og uddannelse?
At den digitale udvikling har fordele og ulemper, nogen som vi ikke har været klar over før efter vi er påbegyndt udviklingen.

At præsentenere nogle af de initiativer der ligger til grund for et projekt kaldet Digital (Ud) dannelse i grundskolen og ungdomsuddannelser for at belyse udforingerne ved ikke at være digital myndig.

At belyse de ændringer de digitale udfordringer og muligheder giver samfundet og virksomheder, som kan give os mere frihed samtidig med at sjæle den fra os.

Spørgsmål 3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- brugerne?
- et enkelte menneske?
- den måde vi er sammen på som mennesker?
- samfundet?
- Inden for uddannelses verdenen?
- myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

Den enkelte bruger skal have viden om det digitale samfund, er man et individ eller et produkt, eller begge dele samtidig?
Man ser ikke en anden person som et menneske man taler med, når man skriver sammen digital, derfor er sprogbrug og sprogvalg anderledes end hvis man er ansigt til ansigt. De er "nemmere" at følge flertallet end selv at tage stilling, fx. fake news. Viden er spredt til hele verden og ikke kun de personer som man faktiske har delt det med, da platformen man anvender er international fx snapchat.


Spørgsmål 4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretnings modeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
Hvis noget er gratis, så er du produktet og ikke kunden.  Der udvikles adfærdsstyrende informationsindsamling, således at der er muligt at forslå elementer før du selv ved du har behov for det. Det kan resultere i adfærdskontrollere systemer, men hvem bestemmer rammerne og regler for dette system: Brugeren, staten eller producenten.

Spørgsmål 5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /
myndiggørelse . Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital
myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Det skal ikke komme ovenfra, fra politisk side af. Det skal udarbejdes i samarbejde mellem forskere, elever, forældre, lærer og pædagoger. 
Det er samspillet mellem disse aktører der skal tages udgangspunkt i. Det er deres faglighed, viden og erfaringsgrundlag der bedst danner grundlag for den demokratiske proces.

"Dannelse til demokrati fordrer også en demokratisk tilgang til uddannelse, og digital dannelse bør være dannelse til (digital) myndighed, selvbestemmelse og frihed."

Citat s. 82, UP, Unge Pædagoger nr. 2, 2018.

I selve undervisningslokalet, skal eleverne lærer at være kritiske og stille spørgsmål ved de oplysninger de finder/anvender, samt hvis de ligger noget tilgængelig om sig selv og andre.

Spørgsmål 6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske
designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du
kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
- Jeg har fået anvist en portal med en masse undervisningsmateriale. Det kan være svært at skulle starte fra bunden af med opbygning af undervisningsindhold og afgrænsninger, men med afsæt i de værktøjer og vejledninger der er på emu.dk om digitalisering mm. bør det være nemmere at få det i talesat på et lærermøde på min adresse.
- Jeg har svær ved at se hvordan selve uddannelsens af eleverne i digital myndiggørelse skal passe ind på hovedforløbselever med meget fokus på "faget", men selve anvendelsen og ens digitale fodspor vil være emner som er nemmere at relatere sig til. Det er en internesandt tilgang at inddrage begrebet digital myndighed i sine didaktiske overvejelser, da vi anvender informationssøgning daglig i undervisningen. Så der kom et par ekstra briller i min planlægningskuffert.
- For at selve begrevet digital dannelse bliver mere synligt for eleverne, skal det nok være mere specifikt på skemaet; at de er kildekritiske; at de ved hvor de har deres informationer om.
Jeg ville forvente at alle der ikke var digitale myndige og ikke var klar over hvordan man efterlader sig spor alle steder (internettet), vil være positivt overrasket over at blive uddannet i det. Det bør være noget som alle elever kom ignnem løbnede, da det ikke er nok kun at blive det 1. gang, men hvordan og hvornår det kommer på skemaet bliver spændende at se.

FLIP-model og videomateriale

Dagens program stod i videoen tegn.

Vi skulle individuelt udarbejde en lille videoproduktion der skulle kunne indgår i FLIP modellens fase 2. Tilhørende skulle der udarbejdes en række spørgsmål der lagde op til refleksion over det emne der var præsenteret.

Jeg valgte at arbejde videre med det materialer jeg anvendte i min eksperimentperiode. Det blev ikke til hele oplægget, men en enkelt del af det.

Jeg har ialt video materiale svarende til 25 minutter, fordelt på 3 videoer hvoraf den længste er på 14½ minut.

Jeg har taget udgangs punkt i en vidoe der ligger i genren: Instruktion /vejledning, og har anvendt Screencast-O-Matic til at tale ind over en powerpoint præsentation Selve videon er uploaded på Youtube og kan ses her.

Jeg har tidligere udarbejde spørgeskemaer i vores LMS (Itslearning) og i Office365 forms, men har valgt at anvende Google Analyser for at prøve noget nyt. Det har dog aldrig været med integreret videoer, men billeder. Der er efter min mening ikke den store forskel mellem Office365 Forms og Goggle Analyser.


Jeg er i tvivl om hvordan man skal formulere sine spørgsmål, om hvor konkrete de skal være - men det kommer sikkert an på ens materiale. Mit skema kan ses nedenfor

Eksperiment periode 1

Min eksperiment periode er nu overstået...

Tidsmæssigt var det en hård proces at komme igennem denne eksperiment periode. Jeg har fået optaget lyd på eksisterende powerpoint præsentationer, skulle udarbejde nye præsentationer, og lave om på eksisterende opgaver, samt kortlægge alle de mål og forudsætninger der høre med til den e-didaktiske model.
Men det har været lærerig og grænseoverskidende proces, da det har været første gang jeg har udarbejdet videomateriale til elever.
Grundet ned lukningen af skolen pga. Corona, har jeg ikke fået evalueret forløbet med eleverne (skulle have været gjort torsdag den 12/3). Jeg har kun mine egne observationer fra afprøvnings dagen, samt dialog med eleverne undervejs.

Idegrundlag og resultater

Min overordet ide var at jeg skulle udvikle noget undervisningsmateriale som skulle anvendes af elever på 2. hovedforløb for tømrerne. Det er repetition af matematik, fra grundforløb.

Jeg har anvendt den e-didaktisk model som understøttende værktøj, og hjælpemiddel.

Jeg påbegyndte med at kortlægge de læringmål som jeg ønskede, samt hvilke forudsætninger der var behov for mig som underviser og eleverne.

Forløbet jeg skulle udvikle skulle anvendes hen over 2-3 timer(3-4 lektioner), på samme dag.

Jeg valgte at anvende vores LMS (Itslearning) som udgangspunkt for selve sessionen. Målet var at hver enkelt elev selvstændig skulle kunne grænske det materiale som var lagt tilgængeligt og såfremt de havde problemet skulle de spørge hinanden til hjælp - men udgangspunkt i de hjæpe-værktøjer og links der var anbefalet.

Resultat gik desværre ikke som forventet. Jeg vidste på forhånd at det måske ville være op af bakke, da selve emnet er matematik - og ikke er at foretrække for de fleste - da de helt generelt ikke kan se anvendeligheden af det i deres uddannelsesforløb eller hverdag.
Men det hele blev delvist ødelagt, da en enkelt elev printet den opgave ud til hele klassen - og derved kunne jeg efter 1½ time konstatere at der kun var 2 (ud af 17) elever som havde gennemlæst hele opgavebeskrivelsen. Dvs. de have ikke gennemlæst eller set det materiale som der var lagt op til hele undervisningen.

Jeg har tidligere kørt undervisningen i et almindeligt klasserum med tavlepræsentation, og har deraf fået et generelt overblik over hvilke udfordringer elevere støder på, og derigennem formået at laver understøttende materiale hertil.
Måden jeg har lagt alt materialer tilgængeligt på, har gjort at jeg ikke kan se hvem og hvor meget det blevet anvendt. Jeg tænkte meget i den visuelle præsentation som en helhed, frem for enestående segmenter.  Men dette bliver formentlig lavet anderledes til næste gang. Jeg vurdere at det rart at se om hvem og hvor langt tid der bliver anvendt på ens ressourcer og om de faktisk har gennemlæst opgavebeskrivelsen.

Digital parathed - Den klasse som jeg afprøvet mig forløb på, er en klasse med voksen elever (EUV'er), så deres tilgang til den digitale verden var for nogen afvisende og andre (årh... nu noget mere af den slags)

Der var enkelte elementer som jeg ikke havde forudset i mine forudsætningsgennemgang, som jeg har noteret mig. Jeg havde fremlagt dagen med, at det var hensigten at eleverne skulle dele deres resultater på en padlet, hvorefter de kunne se om deres resultat var korrekt eller ej.
Denne funktion blev da overhovedet ikke anvendt, måske også fordi af "matematikken" skulle overståes. Eleverne lagde deres opslag op, og kiggede overhovedet ikke på hvad andre havde skrevet. Elever havde heller ikke mulighed for at redigere i deres opslag, efter de havde lukke deres browser, så der kom flere meget ens opslag fra samme elever. Så jeg vil overveje om denne deling er det korrekte. Det samlet resultat kan ses nedenfor.

Patlet & Thinglink

Dagens fælles blog indlæg fra gruppe 8, hvor der er blevet arbejdet med Padlet og Thinglink.

Vi valgte i vores arbejdsproces kun at arbejde med Padletten,da vi ikke var i fysisk samme lokale.
I padlet er der mulighed for at flere kan redigere og indskrive indlæg, så det er et meget interaktiv platform.
I Thinglink fik vi ikke set om samme mulighed var til stede, og der ved var der kun en som kunne tilføje og redigere indholdet, hvilket gjorde processen lidt bevægelig.
 Thinglink er derimod et meget visuelt værktøj til allerede udarbejde materiale.