Eksperiment periode 1

Min eksperiment periode er nu overstået...

Tidsmæssigt var det en hård proces at komme igennem denne eksperiment periode. Jeg har fået optaget lyd på eksisterende powerpoint præsentationer, skulle udarbejde nye præsentationer, og lave om på eksisterende opgaver, samt kortlægge alle de mål og forudsætninger der høre med til den e-didaktiske model.
Men det har været lærerig og grænseoverskidende proces, da det har været første gang jeg har udarbejdet videomateriale til elever.
Grundet ned lukningen af skolen pga. Corona, har jeg ikke fået evalueret forløbet med eleverne (skulle have været gjort torsdag den 12/3). Jeg har kun mine egne observationer fra afprøvnings dagen, samt dialog med eleverne undervejs.

Idegrundlag og resultater

Min overordet ide var at jeg skulle udvikle noget undervisningsmateriale som skulle anvendes af elever på 2. hovedforløb for tømrerne. Det er repetition af matematik, fra grundforløb.

Jeg har anvendt den e-didaktisk model som understøttende værktøj, og hjælpemiddel.

Jeg påbegyndte med at kortlægge de læringmål som jeg ønskede, samt hvilke forudsætninger der var behov for mig som underviser og eleverne.

Forløbet jeg skulle udvikle skulle anvendes hen over 2-3 timer(3-4 lektioner), på samme dag.

Jeg valgte at anvende vores LMS (Itslearning) som udgangspunkt for selve sessionen. Målet var at hver enkelt elev selvstændig skulle kunne grænske det materiale som var lagt tilgængeligt og såfremt de havde problemet skulle de spørge hinanden til hjælp - men udgangspunkt i de hjæpe-værktøjer og links der var anbefalet.

Resultat gik desværre ikke som forventet. Jeg vidste på forhånd at det måske ville være op af bakke, da selve emnet er matematik - og ikke er at foretrække for de fleste - da de helt generelt ikke kan se anvendeligheden af det i deres uddannelsesforløb eller hverdag.
Men det hele blev delvist ødelagt, da en enkelt elev printet den opgave ud til hele klassen - og derved kunne jeg efter 1½ time konstatere at der kun var 2 (ud af 17) elever som havde gennemlæst hele opgavebeskrivelsen. Dvs. de have ikke gennemlæst eller set det materiale som der var lagt op til hele undervisningen.

Jeg har tidligere kørt undervisningen i et almindeligt klasserum med tavlepræsentation, og har deraf fået et generelt overblik over hvilke udfordringer elevere støder på, og derigennem formået at laver understøttende materiale hertil.
Måden jeg har lagt alt materialer tilgængeligt på, har gjort at jeg ikke kan se hvem og hvor meget det blevet anvendt. Jeg tænkte meget i den visuelle præsentation som en helhed, frem for enestående segmenter.  Men dette bliver formentlig lavet anderledes til næste gang. Jeg vurdere at det rart at se om hvem og hvor langt tid der bliver anvendt på ens ressourcer og om de faktisk har gennemlæst opgavebeskrivelsen.

Digital parathed - Den klasse som jeg afprøvet mig forløb på, er en klasse med voksen elever (EUV'er), så deres tilgang til den digitale verden var for nogen afvisende og andre (årh... nu noget mere af den slags)

Der var enkelte elementer som jeg ikke havde forudset i mine forudsætningsgennemgang, som jeg har noteret mig. Jeg havde fremlagt dagen med, at det var hensigten at eleverne skulle dele deres resultater på en padlet, hvorefter de kunne se om deres resultat var korrekt eller ej.
Denne funktion blev da overhovedet ikke anvendt, måske også fordi af "matematikken" skulle overståes. Eleverne lagde deres opslag op, og kiggede overhovedet ikke på hvad andre havde skrevet. Elever havde heller ikke mulighed for at redigere i deres opslag, efter de havde lukke deres browser, så der kom flere meget ens opslag fra samme elever. Så jeg vil overveje om denne deling er det korrekte. Det samlet resultat kan ses nedenfor.

Lavet med Padlet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar