taget og specifikt i undervisnings sektoren, ifølge teksten?
Politisk er der anbefalet at der skal indføres obligatorisk informatik i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, samt tilføres flere midler til udviklingen af digitale kompetencer.
Den obligatoriske undervisning skal dog ikke stå alene, da der også skal være fokus på de tekniske kompetencer
- hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres
institution/skole/virksomhed.
Der er ikke sat fokus på nogen specifik indsatsområder, andet end hvor anvend IT hvor det giver mening.
Anvendelse af en læringplatform (Itslearning) der danner grundlag for alt undervisning og dokumentation. Der er adgang alle døgnets timer, hvor og hvornår eleven vil gennem PC, bærbar eller smartphone. Alle undervisningsmateriale er digitalt, og er "up-to-date" 24-7.
Tegningsdelen for tømrerfaget er rykke fra målfaste håndtegninger til 2D/3D modellering på computer. Elever/lærer har mulighed via 3D tegneprogrammer at visuelt fremstille ting der ikke var mulig før.
Spørgsmål 2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring
digitalisering og uddannelse?
At den digitale udvikling har fordele og ulemper, nogen som vi ikke har været klar over før efter vi er påbegyndt udviklingen.
At præsentenere nogle af de initiativer der ligger til grund for et projekt kaldet Digital (Ud) dannelse i grundskolen og ungdomsuddannelser for at belyse udforingerne ved ikke at være digital myndig.
At belyse de ændringer de digitale udfordringer og muligheder giver samfundet og virksomheder, som kan give os mere frihed samtidig med at sjæle den fra os.
Spørgsmål 3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- brugerne?
- et enkelte menneske?
- den måde vi er sammen på som mennesker?
- samfundet?
- Inden for uddannelses verdenen?
- myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse
Den enkelte bruger skal have viden om det digitale samfund, er man et individ eller et produkt, eller begge dele samtidig?
Man ser ikke en anden person som et menneske man taler med, når man skriver sammen digital, derfor er sprogbrug og sprogvalg anderledes end hvis man er ansigt til ansigt. De er "nemmere" at følge flertallet end selv at tage stilling, fx. fake news. Viden er spredt til hele verden og ikke kun de personer som man faktiske har delt det med, da platformen man anvender er international fx snapchat.
Spørgsmål 4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretnings modeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
Hvis noget er gratis, så er du produktet og ikke kunden. Der udvikles adfærdsstyrende informationsindsamling, således at der er muligt at forslå elementer før du selv ved du har behov for det. Det kan resultere i adfærdskontrollere systemer, men hvem bestemmer rammerne og regler for dette system: Brugeren, staten eller producenten.
Spørgsmål 5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /
myndiggørelse . Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital
myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Det skal ikke komme ovenfra, fra politisk side af. Det skal udarbejdes i samarbejde mellem forskere, elever, forældre, lærer og pædagoger.
Det er samspillet mellem disse aktører der skal tages udgangspunkt i. Det er deres faglighed, viden og erfaringsgrundlag der bedst danner grundlag for den demokratiske proces.
Citat s. 82, UP, Unge Pædagoger nr. 2, 2018.
"Dannelse til demokrati fordrer også en demokratisk tilgang til uddannelse, og digital dannelse bør være dannelse til (digital) myndighed, selvbestemmelse og frihed."
I selve undervisningslokalet, skal eleverne lærer at være kritiske og stille spørgsmål ved de oplysninger de finder/anvender, samt hvis de ligger noget tilgængelig om sig selv og andre.
Spørgsmål 6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske
designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du
kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
- Jeg har fået anvist en portal med en masse undervisningsmateriale. Det kan være svært at skulle starte fra bunden af med opbygning af undervisningsindhold og afgrænsninger, men med afsæt i de værktøjer og vejledninger der er på emu.dk om digitalisering mm. bør det være nemmere at få det i talesat på et lærermøde på min adresse.
- Jeg har svær ved at se hvordan selve uddannelsens af eleverne i digital myndiggørelse skal passe ind på hovedforløbselever med meget fokus på "faget", men selve anvendelsen og ens digitale fodspor vil være emner som er nemmere at relatere sig til. Det er en internesandt tilgang at inddrage begrebet digital myndighed i sine didaktiske overvejelser, da vi anvender informationssøgning daglig i undervisningen. Så der kom et par ekstra briller i min planlægningskuffert.
- For at selve begrevet digital dannelse bliver mere synligt for eleverne, skal det nok være mere specifikt på skemaet; at de er kildekritiske; at de ved hvor de har deres informationer om.
Jeg ville forvente at alle der ikke var digitale myndige og ikke var klar over hvordan man efterlader sig spor alle steder (internettet), vil være positivt overrasket over at blive uddannet i det. Det bør være noget som alle elever kom ignnem løbnede, da det ikke er nok kun at blive det 1. gang, men hvordan og hvornår det kommer på skemaet bliver spændende at se.
